lørdag den 16. november 2013

Sidste nyt fra det svenske

Her sidder jeg i kirken og guffer Kallas kaviar på knäkbröd og skriver hjem, mere svensk bliver det vidst ikke ;-)

Tidligere i denne uge var jeg på splits i Örobro. Jeg tjente hele den dag sammen med en amerikansk missionär ved navn äldste Lundquist. Vi besögte en äldre dame den dag. Sjovt nok var hun fra Danmark og havde en skön jysk accent, man fölte sig jo helt hjemme. Jeg havde en fantastisk oplevelse med at väre der og fik bekräftet vigtigheden af kirken målsätning om at Jesu Kristi evangelium skal deles til alle folk på deres eget modersmål. Da vi delte personlige åndelige oplevelser med hinanden på dansk, var en fantastisk bekräftende ånd til stede og vi blev begge styrket i vores tro. Dette medförte dog også at hun snakkede dansk resten af lektionen, selvom jeg gerne ville snakke svensk, mest for äldste Lundquist's skyld. Stakkels gut! Han har bare väret i Sverige i 3 mdr. og bliver udsat for en lektion på tykt jysk og mit fynbo-dansk. Men han hyggede sig vidst lidt med det ;-)

Jeg lärer så meget her i Sverige! Alt fra sprog kundskab, til huslige ting, til en dybere forståelse af bibelen og Guds måde at handle med sine börn her på jorden. 

Den sidste uge har vi haft en målsätning om at komme i kontakt med 10 nye mennesker hver dag, ved siden af vores undervisninger og tjenesteprojekter. Vi, som missionärer, er gennem en Guds apostel, blevet lovet at ved at kontakte 10 nye mennesker hver dag, vil vi finde mindst et menneske hver måned som er klar til at tage imod vores budskab og fölge vores frelsers undervisning og träde ned i dåbens vande, for at vise deres hengivenhed til ham. Det er lidt svärt, men meget bekräftene og det virker som om at det virkelig virker! Vi får flere og flere og undervise, snart er det nästen svärt at nå dem alle! Det er skönt! Og jo mere vi arbejder jo mere körer dagene sammen og tiden flyver afsted, det er en fantastisk oplevelse. 







mandag den 4. november 2013

Møde med styrkeløfter

Jeg vil bare lige skrive en kort beretning fra i dag. 


Vi gik til en tyrkisk restaurant og spiste buffet. Det kostede bare 85 svenske kr og var rigtig lækkert. Vi spiste der fordi at ældste Judd kender en der arbejder der (men han er åbenbart på en lang ferie). Efter lidt tid kom en ung mand ind og satte sig alene. Han havde en vægtløftningsstang på sin trøje!! Jeg spurgte ham om han er vægtløfter og han fortalte mig at han er styrkeløfter. Efter at have snakket lidt med ham og præsenteret mig selv som vægtløfter fra Danmark og som missionær, flyttede vi os over til ham. Det viste sig at han er nr. 8 i verden i bænkpres (jvf. sidste VM hvor han deltog), hvor han har bænket 260 kg med dragt på. Han spiser på denne restaurant hver dag, da han er sponsoreret af den. Han inviterede os til at komme over til vægtløfter/styrkeløfter/atletik -klubben og træne med dem. Vi fortalte ham at vi nok bare kom en dag og kiggede på, og han svarede at vi var meget velkommene. Hans navn er Patrick Karlsson. Jeg brænder for at gå derover og har lige siden jeg kom her spekuleret på, om der skulle være en vægtløfterklub her i Karlstad.