lørdag den 22. februar 2014

Lidt billeder


Valentines dag :-)  
Efter en hård dags arbejde lavede jeg god mad. Med min missionærkammerat ældste Ward.


 Sådan ser mit morgen studiums bord ud.


Disse dejlige medlemmer af kirken har et kinesisk restaurant. Bedste kinesiske mad jeg har smagt. Da jeg fortalte dem min søster Sofie havde været en tur i Kina, skulle der tages et billede til hende.

mandag den 3. februar 2014

Hektiske dage i vente


 Vi har meget at gøre for at forberede os til i morgen, for i morgen kommer der 13 nye missionærer til Sverige, som vi skal hente på lufthavnen, så de næste to dage bliver fuldt booket og stresset, med at få dem igennem de første par dages program, og få dem til at føle sig lige så godt modtaget som jeg gjorde. 
Desuden skal vi også sørge for, at alle de mange andre, som skal flyttes til nye områder kommer godt rundt, samt at trænerne til de nye missionærer kommer her. Så i morgen aften har vi vidst 9 missionærer som skal bo hos os, og som vi skal tage os af, oven i alt det andet ;) 
Men det bliver nu meget sjovt, jeg glæder mig :) 
Heldigvis har min kammerat taget sig af det meste af det her, da jeg har brugt en del tid på at forberede mig til at få min nye kammerat og forberede området til at han kommer. 
Vi flytter dog ikke ind i vores egen lejlighed før d. 9 feb. tror jeg det bliver. I hvert fald, super spændende! :)
Her er hele office crewet. Fra venstre har vi mig, Tomlinson (assistent), Millsap (han er bare med os i en uge, da min gamle kammerat blev forflyttet), President Newell, søster Newell, ældste Tolley, søster Tolley, ældste Laury, søster Laury, ældste Nieminen (assistent) og ældste Nightengale (min anden kammerat).

mandag den 27. januar 2014

Fra Mads 27. jan.

Tak for jeres mails, og tak for det materiale du sender mig far, jeg elsker det! :) 

Mormor sendt mig sidste uge en hel del materiale til mit slægtforskning, og jeg har taget mig lidt tid til at arbejde på det denne uge, og det er helt fantastisk, jeg er tilbage i 1500-tallet, men der er stadig utroligt meget at lave der :)

Noget som jeg har fået en bedre forståelse for denne uge, er hvordan inspirationen virkelig hjælper os i dette arbejde, specielt ved at hjælpe os med at vide hvad vi skal sige og med at pludseligt huske ting vi har lært for længe siden og at fylde os med de ord vi skal sige :) Det fik jeg virkelig lov til at føle i kirken i går, da ældste Nightengale og jeg underviste både ungdomsklassen (12-18 år) i søndagsskolen og lige efter underviste en klasse for ældsterne og højpræsterne. Alt sammen på svensk selvfølgelig, det var lidt skræmmende men en super god oplevelse, det gik specielt godt med ungdomsklassen :)

Mit svenske er dog slet ikke perfekt endnu! Et eksempel på dette var da jeg ringede til en undersøger denne uge, og satte en aftale op med ham, så at vi kunne have en lektion fredag. Da jeg ringede til ham fredag morgen før vi skulle mødes, blev han super overrasket, han troede at jeg var en af hans partienter som havde ringet for at boke en tid til massage! ;) Der lärte jeg også en vigtig lektie. Når vi står i en sådan situation, er det vigtigste valg vi kan gøre, om vi vil vælge at le og tage det med et smil, eller om vi vil blive irriterede og flove. Sikke en vigtig lektie at lære sig!

Nu på onsdag bliver min ene kammerat (ældste Simas) forflyttet til et andet område her i Stockholm, hvor han skal træne en ny missionær, og ugen efter får jeg så endelig til opgave at stå mere for forkyndelsesarbejdet her i Täby. Jeg ved allerede hvem min nye kammerat bliver. Han er en amerikansk missionær, som bare har været her i Sverige nogle få måneder mere end mig. Han er rødhåret og ellers ved det andre missionærer ikke så meget om ham, eftersom han har tjent oppe i Norrland det meste af hans mission, men jeg er ikke i tvivl om at det bliver super godt!

Mange kærlige hilsner / Mads


Missions kontoret hvor Mads er nu.
Enebybergvägen 38, 
182 46 Enebyberg, Sweden


Menigheden i Odense har taget Mads´ beskrivelse til sig, af hvordan
missionærerne i Sverige er involveret i at introducere og hjælpe
interesserede med slægtsforskning.
Så nu lanceres ideen i Odense fra 28. jan.

torsdag den 19. december 2013

Forflyttet til Stockholm

Denne uge har været rigtig god! Her er lidt af højdepunkterne:

Tirsdag var vi hos Lidins og hjælpe dem med at lægge nyt gulv, deres hjem bliver rigtigt klar til den nye baby der efterhånden kan komme når som helst! 

Onsdag havde vi en ret travl dag med at undervise og svinge forbi folk vi så småt lærer at kende.

 Domkirken
Lucia i domkirken

Torsdag Havde vi besøg af zonelederne, det var virkeligt godt og lærerigt, det nød jeg personligt meget. Den aften tog vi ind til domkirken og så det store lucia optog, hvilket er lidt anderledes end det danske, det var utrolig smukt! Og bagefter fandt vi ud af at en ung dame som vi tidligere havde fundet og undervist var med i optoget og vi fik snakket lidt med hende.

Lørdag var en super sej dag. Først var vi til en klubmesterskab i den vægtløfterklub som vi har været i nogle gange. Det var super sejt og det var sjovt hvordan en masse genkender os og snakker med os.




 Julefest i menigheden

Derefter tog vi til kirken for at hjælpe med at forberede julefesten. Selvom vejret forhindrede nogle i at komme blev det en stor succes! To kvinder som tidligere har undersøgt kirken og som vi nu igen har kontakt med, kom til festen. En af dem havde hendes to døtre med samt to venner. Vi havde også en anden undersøger som kom til festen. Det er hende som hedder Emelie og oprindeligt kommer fra Stockholm, også hun havde en ven med. Vi havde alle en rigtig god tid :D Også mange af medlemmerne havde inviteret venner til denne festlige begivenhed!

 Julefest i menigheden

Her mødes menigheden og holder kirke. 
Sammen med missionærægteparret.

Og så ugens store overraskelse


Men nu kommer ugens største overraskelse. I hvert fald for ældste Judd og jeg. Imens vi gjorde klar til festen ringede præsident Newell til os og fortalte at jeg, fra og med på fredag d. 20, skal tjene som sekræter på missionskontoret i Stockholm!
Jeg synes at det er utrolig spændende og jeg glæder mig lidt. Men jeg synes også, at det er meget synd, at jeg allerede skal væk fra denne menighed og mennesker som jeg har kommet til at elske så højt, og så specielt her fire dage før jul. Jeg er vidst den eneste som bliver forflyttet den dag, alle andre som skal forflyttes flytter onsdag.
Jeg synes at Stockholm er en utrolig smuk by og jeg glæder mig til at bo der. Desuden kommer jeg nok til at se præsident og søster Newell en del, hvilket jeg glæder mig til, eftersom der er så meget jeg kan lære af de to fantastiske mennesker. Og en anden lille sjov information, kontoret har en vægtstang og en del udstyr, så nu kan jeg igen lave en rigtig træning! Træningerne her i karlstad blev ret kreative. F.eks. brydede Äldste Judd og jeg denne morgen, hvilket var utrolig sjovt OG HÅRDT! Men jeg fik lidt prygl, eftersom han var stat-mester i brydning derhjemme, men jeg tror nu jeg gav ham lidt modstand ;)

Glædelig Jul allesammen  (-:


lørdag den 14. december 2013

Lidt billeder

At lave missionær arbejde er meget altsidigt, denne dag hjalp vi en syg familie med deres arbejde på gården, det indebar bl.a. at gøre denne hane spiseklar..

Så ramte sneen endelig Sverige. Dette er kl. 5.30 om morgenen på vej til Borås, hvor vi havde zone-træning denne dag. Her er stormen lige begyndt. Stormen som har ramt Sverige, er en ny storm, og svenskerne har navngivet den Sven. Sneen er noget højere nu, nogle steder her i området omkring Karlstad. 

Men de højeste driver sne forekommer mere syd for Karlstad. Sven sneede flere af menighedens medlemmer inde, deribland grenspræsidenten (menighedslederen), som derfor måtte aflyse kirkemøderne denne søndag.

Jeg er begyndt at bage en del og det er sjovt! Og så bliver brødene så meget bedre på den måde ;) Jeg eksperimenterer stadig med at lave et godt rugbrød. Men de bliver ikke helt som jeg vil have dem, selvom jeg laver dem med surdej og alt hvad dertil hører ;) (Judd nyder glæde af min nye hobby)

I denne uge kom John Hendriksen en smut forbi. Jeg fik alle de utrolig skønne pakker og jeg føler mig som den mest forkælede missionær i verden! ;) Han tog også Judd og mig en tur på Mc. Donald, så det var hyggeligt. Samme dag var vi igen i vægtløfterklubben, og denne weekend er vi inviterede til deres klubmesterskab og se på, så det bliver sjovt. 

(John er sælger i det firma hvor Mads´ far arbejder og kører tit til Sverige, så han havde nogle pakker med fra familien og menigheden. John havde sin datter Simone med på denne salgs tur til Sverige).

---------------------------------------------------------------------------------



mandag den 2. december 2013

Missionærarbejde og coaching



Vi var henne og besøge den klub, hvor styrkeløfteren vi mødte træner. 
Da de fandt ud af at jeg var en rutineret vægtløfter, brugte de mig som coach (-:       
Hvis vi har tid, vil vi besøge dem igen imorgen.

Vi havde vores bedste uge indtil nu med 16 missionær undervisnings aftaler.

Vi underviser også en professor, så vi føler os lidt seje, når vi skal ind på hans kontor på uni og undervise ham.

Jeg blev klippet her i forrige uge af en dame fra kirken. Mens hun klippede mig, sad jeg og læste højt fra skrifterne, så kunne jeg øve mit svenske samtidig med, og forklare de skrifter hun syntes hun gerne ville have forklaret yderligere. Det fungerede godt, så det gør vi nok igen.

kærlig hilsen

äldste 
Mads Held

lørdag den 16. november 2013

Sidste nyt fra det svenske

Her sidder jeg i kirken og guffer Kallas kaviar på knäkbröd og skriver hjem, mere svensk bliver det vidst ikke ;-)

Tidligere i denne uge var jeg på splits i Örobro. Jeg tjente hele den dag sammen med en amerikansk missionär ved navn äldste Lundquist. Vi besögte en äldre dame den dag. Sjovt nok var hun fra Danmark og havde en skön jysk accent, man fölte sig jo helt hjemme. Jeg havde en fantastisk oplevelse med at väre der og fik bekräftet vigtigheden af kirken målsätning om at Jesu Kristi evangelium skal deles til alle folk på deres eget modersmål. Da vi delte personlige åndelige oplevelser med hinanden på dansk, var en fantastisk bekräftende ånd til stede og vi blev begge styrket i vores tro. Dette medförte dog også at hun snakkede dansk resten af lektionen, selvom jeg gerne ville snakke svensk, mest for äldste Lundquist's skyld. Stakkels gut! Han har bare väret i Sverige i 3 mdr. og bliver udsat for en lektion på tykt jysk og mit fynbo-dansk. Men han hyggede sig vidst lidt med det ;-)

Jeg lärer så meget her i Sverige! Alt fra sprog kundskab, til huslige ting, til en dybere forståelse af bibelen og Guds måde at handle med sine börn her på jorden. 

Den sidste uge har vi haft en målsätning om at komme i kontakt med 10 nye mennesker hver dag, ved siden af vores undervisninger og tjenesteprojekter. Vi, som missionärer, er gennem en Guds apostel, blevet lovet at ved at kontakte 10 nye mennesker hver dag, vil vi finde mindst et menneske hver måned som er klar til at tage imod vores budskab og fölge vores frelsers undervisning og träde ned i dåbens vande, for at vise deres hengivenhed til ham. Det er lidt svärt, men meget bekräftene og det virker som om at det virkelig virker! Vi får flere og flere og undervise, snart er det nästen svärt at nå dem alle! Det er skönt! Og jo mere vi arbejder jo mere körer dagene sammen og tiden flyver afsted, det er en fantastisk oplevelse.